Referencer

THURAH nyder stor tillid og tilfredshed hos kunderne

”Helt tilbage i 1881 startede Thurah med at køre for det, der dengang hed Kjøbenhavns Telefon Aktie Selskab (KTAS) i Nørregade i København. Jeg tror vi var Thurahs eneste kunde på det tidspunkt. Og helt frem til slutningen af 1980’erne havde vi hos KTAS/TDC et betydende samarbejde med Thurah om transport og kørsel.

Det er vist sjældent med et samarbejde i mere end 100 år! Den teknologiske udvikling, omstruktureringer i telesektoren osv. har betydet, at TDC i dag er en noget mindre kunde hos Thurah Transport. Men stadigvæk bruger vi dem til en del opgaver. Og med de mange års samarbejde tør jeg godt rose dem for både stor pålidelighed og den store indsigt i vores opgaver og materiel. Og det har vi som sagt haft stor glæde af i mange, mange år…”

Jan E. Melchiorsen

TDC

”Thurah var en af pionererne, da Post Danmark tilbage i 1993 begyndte at bruge eksterne vognmænd i spidsbelastningsperioder.
Den dag i dag er Thurah en af Post Danmark Transports mest brugte samarbejdspartnere på landsplan, når det gælder indenlands transport. Det er flot, når man tænker på, at vi har aftaler med ca. 50 eksterne vognmænd på landsplan. Thurah er bestemt en seriøs samarbejdspartner.”

Jan Tønnes

Transportplanlægger, Post Danmark Transport

Scanglas A/S hører under Saint Gobain koncernen, der er blandt verdens 100 største selskaber med afdelinger i 46 lande og i alt 173.000 medarbejdere.

“Thurah har kørt med glas for os til glarmestre og byggerier i over 10 år, når vi regner tiden hos transportfirmaet Emil Hansen med. Thurah sørger for at glasset til byggerierne leveres direkte på etagerne, ja ofte direkte ind i vinduesrammerne. Her har vi stor glæde af Thurahs specialvogne med glas-sug, et løfteaggregat med store sugekopper og elektrisk vakumpumpe. Det kræver naturligvis stor forsigtighed og præcision at transportere så store mængder glas rundt hvert år. Og det mestrer Thurah helt perfekt, synes jeg.”

Ole Hansen

Lagerchef, Scanglas A/S

“I 2001 startede Thurah så småt med at køre med vores kabiner med udstyr til opsætning af mobiltelefonmaster, primært i HT området. I dag kører Thurah vores kabinetter og udstyr rundt i hele Danmark med kranvogne. Det siger vist det hele om vores tilfredshed med Thurah som primær transportleverandør.”

Henrik Terkelsen

Lagerchef, NCC Telecom

H.J. Hansen Elektromiljø A/S er en af Danmarks helt store indenfor genvindingsindustrien og er i dag en betydelig handelsvirksomhed i Danmark.
“Vi nedbryder og behandler elektronikskrot til genanvendelse, og med hjælp fra Thurah Transport indsamler vi fra firmaer og genbrugspladser. Thurah oplever vi som en ordholdende og pålidelig samarbejdspartner, der arbejder som en god, troværdig sparringspartner for os på hele Sjælland.”
Poul Bengt Petersen

Salgschef, H.J. Hansen Elektromiljø A/S

Thurah startede med at køre for InexaReadymade for knap 1 år siden. Inexa Readymade producerer præfabrikerede badeværelser til bl.a. renoveringsopgaver i byggeindustrien.

“Thurah henter varerne for os direkte fra vores fabrik i Hedehusene og leverer dem til byggepladserne med kranvogn og hejser dem direkte op på de etager, de skal bruges. Vi ved, det ikke altid er nemt at levere til byggepladser. Det er svært at planlægge ordentligt, og ofte er det med kort varsel. Derfor er det rart med en vognmand som Thurah, der både giver os en god service, er fleksible og klarer opgaverne præcis, som vi ønsker..”

Lene Hoffmeyer Nielsen

Projekt Administrator, InexaReadymade A/S - En del af Inexa A/S

”Thurah overtog vores transportopgaver i 2001 på grund af utilfredshed med den tidligere leverandør. Vi får hentet garageporte i Sydtyskland til Thurahs lager i Ishøj, hvor Thurah også får porte fra producenten i Sverige. Thurah står for omlastningen og leverer så portene ud til vore forhandlere eller direkte til vore kunder i hele Danmark, stort set hver uge. Og det fungerer upåklageligt.”

Jens Rasmussen

Salgschef, Crawford Faltec A/S